Rhizoctonia solani
De første symptomer ses som forstyrrelser af fremspiringen.
Der dannes også færre og svagere overjordiske skud. Nogle af spirespidserne på læggekartoflerne er mørkebrune og døde.
Ved høj luftfugtighed fremkommer der en gråhvid svampebelægning (gråben) på den nedre del af stængelen. På den nedre del af stængelen kan der også dannes luftknolde.
Kartoflerne lejrer sig højt i kammen og knoldene får uens størrelse. Hen mod slutningen af sæsonen dannes der sorte hvileknolde (sklerotier) på kartoffelknoldene.