Korntrips

Limothrips cerealium

Trips kaldes ofte "frynsevinger" eller "tordenfluer" på grund af deres udseende og specielle store forekomster under varme og trykkende vejrforhold.

Den mørke voksne trips er ca. 1,5 mm lang. Larverne er gulligbrune, hvide eller rødlige og 1-2 mm lange.

Efter overvintringen dukker tripsene op i kornmarkerne i april/maj, hvor de lægger deres æg på specielt rug men også vinterbyg og frøgræs.

I rug ynder tripsen at lægge sine æg samt opholde sig under den øverste bladskede. Bladskeder og faneblade brunfarves af tripsenes sugning.