Agrotis segetum
Ageruglen har brunlige vinger med tydelige "uglemærker" og et vingefang på ca. 4 cm.
Larverne er gråbrune og er i udvokset stand ca. 4-5 cm lange. Ageruglen overvintrer som udvokset larve i jorden. Efter et kort puppestadium klækkes den voksne Agerugle i forsommeren.
Æggene lægges medio juni. Efter klækningen får larveangrebene en stigende synlighed i takt med larvernes vækst.
Ageruglens larve angriber en lang række rodfrugter. Larven angriber primært de underjordiske plantedele, hvor den gnaver gruber.
De alvorligste angreb sker i meget tørre perioder i løbet af efteråret.