onsdag, 12. februar 2025

En ny vækstsæson er skudt i gang

Vækstsæson 2025 startede selvfølgelig allerede sidste år med såning af vinterraps og den øvrige vintersæd. Det er ikke meget vinter, vi har haft, og vi kan allerede nu konstatere, at både vintersæden og ukrudtet gror. Ligeledes har vi i flere marker set rust og meldug i mindre mængder, så det er allerede tid til at gennemgå markerne, så I kan være på forkant.
Hvedemark hvor solen går ned i baggrunden

Generelt står vintersædsmarkerne rigtig godt med en god plantemasse og dermed veludviklet rodnet. Tildeling af gødning er nu en mulighed efter 1. februar (tjek jeres regler), men som altid kan vi kun opfordre til at vintersæd tilføres kvælstof og næringsstoffer, så de er tilgængelige for planterødderne, når væksten for alvor starter i marts. 

 

Planteværn 2025

Som nævnt på landmandstræfmøderne er der ingen ændringer til vores strategier og produktvalg til kommende sæson. Nuværende effektive produkter er fortsat gældende, og det gælder både ukrudts- og svampemidler. 

Til den kommende sæson gælder det om at optimere og time behandlingerne så godt som muligt. Her har vi en række digitale hjælpeværktøjer som eksempelvis Cossack Vejret og Bayer Designer Solution og i senere på sæsonen kommer der endnu et nyt værktøj, MagicTrap – den digitale gule fangbakke til insekter i raps. Vi holder jer løbende informeret herom i sæsonen.

 

Ukrudtet gror derude – brug Cossack Vejret 

Det er ikke meget vinter, vi har haft, men lidt sne har vi fået, dog meget lokalt. Sneen smeltede hurtigt, og indtil nu har vi ikke haft frost af betydning. Det har bevirket, at vintersæden bådet gror over og under jorden – og det gør ukrudtet også. 

Vi har allerede været i marken og kan konstatere, at vanskelige arter som agerrævehale, rajgræsser, væselhale og enårig rapgræs også gror og har fine hvide rødder. Så snart Cossack Vejret åbner, og I kan køre på markerne, skal I være klar. Det kan meget vel blive først i marts, det bliver optimalt for Cossack og Atlantis behandlinger i marken. Græsukrudtet skal bekæmpes, mens det er småt.

Mindre væselhale plante i marken
Billede: Nyfremspiret væselhale i efterårsbehandlet mark (foto: 28. januar 2025)

 

Stor væselhale i forsøgsparcel
Billede: Stor væselhale i ubehandlet forsøgsparcel (foto: 28. januar 2025)

 

Hold øje med tidlige svampesygdomme i vintesæd

I vintersæd skal der fra vækststart holdes øje med tidlige svampesygdomme som rust, meldug og septoria. I flere marker har vi allerede nu observeret rust og meldug på bladene i ”mindre” mængder. Det er et signal om, at markerne skal gennemgås allerede nu, så I er på forkant. 

Sidste år havde vi de kraftigest brunrust angreb i mange år, og nogle kom bagefter, og det kostede udbytte. Det kan undgås ved en tur i marken, hvor man må ned på knæ 😊 og kigge på de små blade – både på over- og undersiden.

Vinterhvede med rust på bladene
Billede: Rust fundet i vinterhvede (foto: 6. februar 2025)

 

Kig efter EXAVANCE IPM rapsplanterne i marken

For de af jer som har udsået den nye IPM rapssort EXAVANCE, starter væksten cirka 2-3 uger før jeres ”normale” vinterraps. Sortens knopper vil ligeledes være meget tidligere fremme og sidenhen i begynde blomst. Sidste år var det omkring 15. marts, vi startede med at se vækstforskellen, så det er en god idé at kigge efter i marken - det bliver spændende at følge.

Fire rapsplanter der ligger på jorden
Billede: Til højre ses to EXAVANCE rapsplanter og to konventionelle til ventre. EXAVANCE ser lidt mere kompakt ud og har mange skud ved rodhalsen (foto: 6. februar 2025)

 

To hænder der peger på hver sin rapsplante i marken
Billede: Sidste forår så vi allerede tidligt forskellen i væksten mellem EXAVANCE (med den røde cirkel) og den konventionelle sort (foto: 21. marts 2024)

 

Hold øje med tidlige lys bladplet og phoma angreb

I vinterraps skal der holdes øje med tidlige angreb af lys bladplet og phoma. I stort set alle landsforsøg sidste år var lys bladplet den primære sygdom, og det gav godt 300 kg frø for en tidlig svampebehandling i marts. Hold øje med de tidlige angreb, da det er dem, det betaler sig at gøre noget ved. 

 

Igennem vækstsæsonen sender vi løbende nyhedsbreve med vores anbefalinger, men I kan også følge os på AgroTV og Facebook, hvor vi ofte deler aktult fra marken.

I ønskes en god og spændende vækstsæson 2025.

Christian, Klaus og Jens-Richardt står i en mark
Kontakt os for hjælp og vejledning

Hos Bayer hjælper vi dig gerne. Kontakt en af vores dygtige konsulenter i marken.

Tjek dit Cossack-Vejr

Er det tid til at bekæmpe problemgræsser? Tjek dit lokale Cossack-Vejr, og se hvornår betingelserne er gode for den mest effektive ukrudtsbekæmpelse med Cossack OD.

Billede af en mark, hvor der er lagt et Facebook logo indover
Find os på Facebook

Følg med på vores Facebook, hvor vi nye og spændende opslag fra marken.

Hvedemark, hvor der er lagt et YouTube logo indover
Følg os på YouTube

Følg med på YouTube og se vores aktuelle videoer fra med anbefalinger.