Det var mere eller mindre det, Bayer spurgte om, da de i november 2024 gennemførte en stor undersøgelse om rapsdyrkning og i særdeleshed efterårsstrategier. I to artikler vil Søren Lykkegaard fra Bayer give et indblik i resultaterne, og vi begynder med sådato, efterårsvækst og ønsket plantestørrelse før vinteren.
Inden vi kigger nærmere på resultaterne, indleder Søren med at fortælle, at undersøgelsen bygger på 134 besvarelser med en gennemsnitlig ejendomsstørrelse på 350 hektar, hvoraf 50 hektar er raps. Besvarelserne er jævnt fordelt over hele landet, hvilket giver et repræsentativt datasæt for rapsdyrkning 2024-25.
Kraftige rapsmarker med et lavt plantetal
- Det første jeg vil dele fra undersøgelsen er, at der er tydelig sammenhæng mellem landmændenes handlinger og deres mål for, hvordan rapsen bør stå før vinteren, forklarer Søren og fortsætter:
- Men det er også tydeligt, at der ikke findes en fælles prototype for den perfekte raps før vinteren.
Hvis vi alligevel skal tegne et billede af en rapsmark i dag i forhold til en for 15-20 år siden, så er målet langt kraftigere rapsmarker med et lavere plantetal – det er der vist ingen tvivl om.
- Derfor er det heller ikke uden grund, at efterårsvækst er i fokus, og det ser vi også i undersøgelsen, hvor mere end halvdelen af besvarelserne siger at: ”God etablering og efterårsvækst giver mere end 90 % af udbyttepotentialet”.
Billede: Kraftig mark: 2,5 kg biomasse før vinter
Billede: 8-8-8 planter: 1,3 kg biomasse før vinter
Billede: 0,8 kg biomasse – for lidt i forhold til fuldt potentiale ifølge undersøgelsen
Kan rapsen blive for stor i efteråret?
Hvis man lidt forsimplet deler besvarelserne i to retninger, så er der en gruppe på knap 40 %, der går efter, at rapsen i praksis ikke kan blive for stor i efteråret.
Søren forklarer, at det typisk også er dem, der gerne vil så tidligt – og hvad tidligt er, afhænger selvfølgelig af regionen, men der er i hvert fald sået inden den 15.-20. august.
- Vi ser, at denne gruppe af landmænd også giver mere kvælstof. Som mininum har de svaret, at de giver +40 kg N/ha, men halvdelen af dem giver faktisk over 80 kg N/ha. Målet er 2-3-4 kg biomasse pr. m2 eller måske mere, så vi taler om et efterårsoptag på mellem 100-200 kg N/ha i rapsen. Derfor giver det også mening, at der bliver skubbet på rapsen, forklarer Søren.
Den anden gruppe, der stort set består af de resterende besvarelser, går lidt populært sagt efter 8-8-8 planter: 8 blade, 8 mm roddiameter og 8 cm pælerod samt 1-2 kg biomasse pr. m2.
- Det kommer primært fra et senere såtidspunkt fra midt august til første uge af september, men vi kan også se, at de nok giver lidt mindre kvælstof, selv om det stadig typisk ligger på 40-80 kg N/ha. For mig siger det noget om, at man ikke nødvendigvis ønsker kæmpe planter, men gerne vil have, de har godt med fart på, fortæller Søren.
Når det kommer til den ønskede plantetæthed, er det værd at bemærke, at der ikke er forskel mellem de to grupper – det optimale er mellem 20-40 planter pr. m2 før vinteren. Ligeledes er der heller ikke nævneværdig forskel på forventingen til udbyttet mellem grupperne.
Fart på rapsen i efteråret
- For mig er det faktisk super fedt at læse besvarelserne. Det er hamrende dygtige planteavlere, der præcis ved, hvad der sker, når man skruer på de forskellige håndtag – biomasse/plantestørrelse styres af vækstbetingelser, der påvirkes gennem næringsstoffer og såtidspunkt. That’s it, siger Søren.
Ud fra sine egne observationer og data i DEKALB regi, fortæller Søren, at vi heller ikke her kan sige, at udbyttepotentialet er større i en raps med 5 kg biomasse pr. m2 før vinteren versus en på 1,5 kg. Dog har man måske behov for at være lidt mere på i det tidlige forår for at skubbe til den lidt tyndere raps med tidligere og mere kvælstof.
- Ellers tror jeg alle kan nikke genkendende til, at det er lettere at være planteavler, hvis rapsen har fart på i efteråret og hurtig når de 3-4 blade. Om rapsen så opnår 2 eller 4 kg biomasse til slut, gør måske mindre – det justerer vi med forårsstrategien.
- Vi er nu kommet lidt omkring sådato, hurtig vækst og biomasse her til en start. I den næste artikel vil jeg dykke mere ned i etableringsmetode, ønsker til sortsgenetik og et nyt digitalt værktøj, der taler lige ind i fokuset på efterårsvækst, afslutter Søren.