tirsdag, 20. februar 2024

Propulse godkendt til anvendelse i al frøgræs

Svampemidlet Propulse er nu godkendt til anvendelse i al frøgræs, hvor produktet har vist gode effekter mod rust, meldug, bladpletsygdomme og Mastigosporium.
Kronrust i rajgræs

Propulse er et effektivt svampemiddel med to forskellige aktivstoffer, Fluopyram og Prothioconazol, som begge er aktive mod frøgræssygdomme og dermed medvirker til en god resistensstrategi. 

- Med godkendelsen af Propulse går frøavlerne en ny tid i møde med et nyt produkt, som de ikke har været vant til at bruge i frøgræs. Fra forsøgene ser vi, at Propulse har en god effekt på de mest tabsvoldene sygdomme i rajgræs, rødsvingel og engrapgræs såsom kronrust, meldug og bladpletsygdomme. Derudover har Propulse også en god effekt på Mastigosporium i hundegræs, siger Klaus Nielsen, Advisory Representative, Bayer Crop Science.

Propulse må anvendes én gang pr. sæson og er godkendt i frøgræs med 0,5 l/ha i stadie 53-69, som er den vigtige og afsluttende behandling i blomstringsfasen. Propulse bør anvendes forebyggende og kan indgå i en strategi med f.eks. Folicur Xpert og Comet Pro®. 

- Forsøg har vist at behandling i blomstringsfasen i juni er den svampesprøjtning, som bidrager mest til merudbyttet i frøgræs. Det så vi i tre landsforsøg fra 2021, hvor kombinationen af Propulse + Comet Pro® i rajgræs har givet op til 2.000 kr. netto pr. hektar ved én behandling i stadie 69, udtaler Klaus Nielsen.

Forsøg med Propulse i frøgræs

 

Propulse er godkendt til anvendelse i korn, raps, majs og kartofler. Der, hvor Propulse allerede er ude i landbruget eller hos grovvaren, må produktet gerne anvendes i frøgræs, da det er en udvidelse af den eksisterende godkendelse, og registreringsnummeret er uændret. Vi kan dog opfordre til at printe etiketten ud med den nye godkenddelse i frøgræs.

 

For mere information om Propulse i frøgræs: 

 

 

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.

Christian, Klaus og Jens-Richardt står i en mark
Kontakt os for hjælp og vejledning

Hos Bayer hjælper vi dig gerne. Kontakt en af vores dygtige konsulenter i marken.

Propulse i frøgræs onepager
Propulse i frøgræs onepager

Hent vores onepager med Propulse i frøgræs og få anbefalinger til strategi og anvendelse.