Det varme og tørre vejr har ladet vente på sig dette forår, og mens mange haster med at få vårafgrøderne i jorden, så står den måske vigtigste arbejdsopgave i raps for døren – nemlig svampebehandling under fuld blomst.
“Gennem de seneste år har vi gennem mange forsøg gentagne gange fået påvist, hvor vigtig denne behandling er for det endelige udbytte, og næsten hver gang ser vi, at selve behandlingen i vækststadie 65 er rentabel at udføre. Under bestemte forhold kan det endda svare sig at behandle to gange. Det er dog i produktvalget, at fårene bliver skilt fra bukkene, og nederst i denne artikel vil jeg forklare, hvordan du sammensætter den bedste strategi med Propulse, som jeg ser det gennem forsøgene”, udtaler Klaus Jakobsen fra Bayer.
Hvorfor er det vigtigt at bekæmpe svampesygdomme?
“Hvis vi kigger rundt i Europa, så varierer det, hvor meget de forskellige svampesygdomme har af indflydelse. Kransskimmel, der er en sædskiftesygdom, er ved at blive det primære problem i visse lande, mens lys bladplet er stigende hos andre. Herhjemme er omfanget af disse sygdomme også stigende, men det er stadig knoldbægersvamp, der er mest rentabel at udføre bekæmpelse imod”, fortæller Klaus.
Knoldbægersvamp inficerer planten ved blomstring og spreder sig særligt ned gennem stænglen. Her fører den til nødmodning, hvorved planten potentielt kan gå glip af op til flere ugers frøindlejring.
Figur 1: Til venstre, ubehandlet parcel fra et forsøg i Østjylland. De nødmodnede planter ses tydeligt samt at parcellen er gået i leje. Til højre et billede fra en parcel der er behandlet to gange (den ubehandlede parcel kan skimtes til venstre for midten). Stænglerne er tydeligt grønnere og parcellen er ikke gået i leje.
Hertil kan det nævnes, at stænglerne bliver skrøbelige og udhulede ved denne nødmodning og dermed fører til lejesæd, hvorimod behandling kraftigt reducerer denne risiko, som det også kan ses af figur 1 foroven.
Hvilken indflydelse har knoldbægersvamp på udbyttet?
Fra år til år varierer omfanget af angreb, og særligt de regionale forskelle her i landet er store. I 2022 så vi yderst kraftige angreb i særligt Østjylland og Fyn, mens Sjælland og Nordjylland var mere moderate. Et eksempel ses på figur 2 nedenfor, som viser et dronebillede fra en lokalitet på Nordfyn, hvor angrebene var særdeles kraftige. “Vi har en række sorter i afprøvning, som ligger lodret mens plejesporene er placeret vandret, på tværs af sorterne. Her undlod forsøgsværten at svampesprøjte i et enkelt træk og forskellen var tydelig at se en måned før høst. Dels kan man tydeligt se, hvor det ubehandlede led ligger, men der lader også til at være en sortsforskel, idet nogle parceller lader til at være mere nødmodnede (brune) end andre”, forklarer Klaus.
Figur 2: Dronebillede af et Dekalb sortsforsøg, hvor halvdelen af parcellen (i længderetningen) ikke er blevet fungicidbehandlet under blomstring. Billedet er taget ca. 4 uger før høst og viser tydeligt nødmodningen af de ubehandlede led.“Sundhed er en vigtig parameter som vi undersøger hos vores egne sorter, da vi ønsker dem så robuste og sunde som muligt. Derfor høstede vi også dette forsøg, og gennemsnittet af de ubehandlede parceller gav 3600 kg frø/ha, mens det behandlede gav 4100 kg frø/ha. Men som det ses af tabel 1 forneden, så varierede det meget – mellem tæt på 0 og helt op til 1200 kg frø ekstra. Enkelte sorter gav et negativt merudbytte, men grunden til dette skyldes en kraftig grad af lejesæd, som besværliggjorde høsten og herved har påvirket udbyttemålingen. Fra dette forsøg kan vi dog erfare, at der er stor gevinst i at svampebehandle mod knoldbægersvamp”.
På denne lokalitet blev der behandlet to gange mod knoldbægersvamp – grunden til dette skyldes det milde klima, men også at det er et sortsforsøg, og dermed er der også forskel på, hvornår sorterne går i blomst.
Tabel 1: Høstresultater fra et forsøg på Nordfyn, hvor der var kraftige angreb af knoldbægersvamp i 2022. Der er markant forskel på sorternes respons som følge af svampebekæmpelse. Noter at nogle sorter viser 'negativt' merudbytte, disse var dog gået kraftigt i leje og besværliggjorde en ordentlig høst.
Detektion af knoldbægersvamp
Man kan ikke finde knoldbægersvamp, før det er for sent, og ved det optimale behandlingstidspunkt er der ingen symptomer at se. Derfor må man forlade sig på vurdering af vejrforhold, og i 2022 var der meget snak om, at forholdene var for tørre til, at sygdommen kunne udvikle sig. I Bayer forsøgte vi med en metode, der er udviklet i Frankrig. Her tager man kronblade fra rapsplanterne og lægger dem i et vækstmedie, og efter nogle dage kan en farvning af disse afgøre, om der er knoldbægersvamp eller ej. Vi udtog prøver flere forskellige steder i landet, og her viste de, at omkring halvdelen af planterne var inficerede med variationer ned til ¼ og op til ¾ inficerede.
Figur 3: Petriskåle til at detektere knoldbægersvamp. Hvis vækstmediet ændrer farve fra lilla til gul er der positiv tilkendegivelse. Prøver udtaget på Midtsjælland, til højre viser den gule farve hvilke kronblade der havde sporer af knoldbægersvamp.
“Jeg var selv ude en morgen før behandling for at udtage prøverne og kunne konstatere, at der var masser af fugt i afgrøden, på trods af det utroligt tørre vejr, der ellers var hver dag. Jeg formoder derfor at den kraftige nattedug/fugt, og efterfølgende høje dags temperaturer har været gunstige for sygdomsudviklingen, siden vi observerede så kraftige angreb mange steder efterfølgende. Vi har kun testet dette i én vækstsæson, og det er derfor for tidligt at konkludere, hvor præcist petriskålene kan forudsige angrebsgraden. Men foreløbigt kan vi konstatere, at det var forholdsvis udbredt i de marker, vi besøgte, og metoden måske kan bruges mere målrettet, hvis vi får mere erfaring med den”, fortæller Klaus.
Sådan lægges din strategi
Hvert år bliver der lavet mange forsøg med svampebekæmpelse i raps. Som nævnt i indledningen af denne artikel er behandlingerne rentable at foretage hvert år, men produktvalget har indflydelse på resultatet. Nedenfor er vist resultatet af en landsforsøg serie (090082222), hvor vi har delt de syv lokaliteter ud på to grupper med forskellig angrebsgrad af knoldbægersvamp. To lokaliteter havde i gennemsnit en angrebsgrad på 45 % angrebne planter, mens fem andre lokaliteter i serien havde et gennemsnit på 16 %.
Af nedenstående to figurer ses det, at de bedste løsninger (brutto) ved høje angreb er en todelt svampesprøjtning, begyndende i stadie 65 og afsluttet 10-14 dage senere. Hvis angrebene er lave, som i figuren under, så er det tilstrækkeligt med en behandling. Her er 0,7 l/ha Propulse i vækststadie 65 kommet bedst ud, efterfulgt af nogle dobbeltbehandlinger, men netto har merudbyttet ikke betalt for disse.
“Derfor er min anbefaling, at din strategi starter med 0,7 l/ha Propulse i vækststadie 65. Hvis forholdene lader til at være gunstige for en opfølgende behandling, og dine erfaringer viser det samme som nogle af eksemplerne, jeg medbragte foroven, kan du med fordel vælge en opfølgende løsning med andre produkter. På den måde forlænger du beskyttelsen af planterne mod knoldbægersvamp”, afslutter Klaus.
Figur 4: Landsforsøgsresultater 2022 i vinterraps, uddrag fra lokaliteter med kraftige angreb. Svampebekæmpelse i vinterraps på forskellige tidspunkter - meget knoldbægersvamp. Serie 09008-2222, 2 landsforsøg (001+005), ubeh. 4572 kg/ha, standardkvalitet. LSD: 19. 45 % knoldbægersvamp. Pictor Active® BASF.
Figur 5: Landsforsøgsresultater 2022 i vinterraps, uddrag fra lokaliteter med lave angreb. Svampebekæmpelse i vinterraps på forskellige tidspunkter. Serie 09008-2222, 5 landsforsøg, ubeh. 5685 kg/ha, LSD: 137. 16 % knoldbægersvamp, 16 % lys bladplet på stængler, 22 % gråskimmel på stængler. Pictor Active® BASF.