torsdag, 16. februar 2023

Græsukrudt kan give dårlig mave - heldigvis har Bayer det middel, du behøver

En effektiv ukrudtsbekæmpelse handler ikke kun om at vælge det rigtige middel. For at få den optimale effekt skal vi også have styr på, hvilket græsukrudt du har i marken, dosis, sprøjteteknik samt sprøjteforhold, vejr og temperatur. Læs med i artiklen, hvor Christian Søndergaard Christensen fra Bayer giver sine råd til at komme græsukrudtet til livs.
Hvedemark i februar

Selvom kalenderen stadig siger februar, skal du ikke lade dig narre - foråret er i gang. De første tre ting, du som landmand skal sørge for, i det meget tidlige forår, er: 

1. Sørg for at din gylletank ikke løber over 
2. Bekæmp græsukrudt i vintersæden 
3. Udbring svovlgødning til raps 

"Gylletanken og gødningen kan vi i Bayer ikke hjælpe med, men vi har både en enkel og meget effektiv løsning til at klare dine problemer med græsukrudt i vinterhvede, rug og triticale", udtaler Christian. "Cossack OD er et bredt og meget effektivt middel til bekæmpelse af græsukrudt og tokimbladet ukrudt og anvendes i meget stor udstrækning på en del vintersædsarealer om foråret. Alle ved dog, at selvom man vælger det rigtige middel, kan det alligevel gå galt, hvis man ikke ved, hvordan man skal bruge det". Men hvis du gør, som Christian anbefaler herunder vil der kunne opnås gode effekter.

Cossack OD er egentlig som alle andre ukrudtsmidler afhængig af følgende tre ting: 

1. Valg af dosis skal tilpasses græsukrudtsart, størrelse og antal i marken
2. Valg af sprøjteteknik 
3. Sprøjteforhold, vejr og temperatur 

 

Tilpas dosis efter græsukrudtsart, størrelse og antal i marken

Vi starter med valg af dosis. Se tabel 1. herunder for anbefalet Cossack OD dosis i hvede, rug og triticale afhængig af ukrudtsart, størrelse og mængde.

Tabel 1:

Cossack OD Hvede og Triticale Rug* 
Enårig og alm. rapgræs  0,5-0,8 l/ha  0,5-0,6 l/ha 
Vindaks  0,5-0,8 l/ha  0,5-0,6 l/ha 
Alm. og ital. rajgræs  0,7-0,93 l/ha  0,6 l/ha 
Hejre**  0,7 l/ha  0,6 l/ha 
Agerrævehale  0,93 l/ha  0,6 l/ha 
Væselhale  0,93 l/ha  0,6 l/ha 
Tilsæt altid 0,5 l/ha olie
*I rug er max. dosis 0,6 l/ha Cossack OD
**Opfølgning 14 dage senere med et andet middel

"Det er selvfølgeligt vigtigt at vide, hvilke arter af græsukrudt man bøvler med, så du må ud og kigge i marken. Hvis du slås med de svære græsarter som agerrævehale, væselhale eller italiensk rajgræs er det i nogle tilfælde en fordel at iblande 10 kg N/ha sammen med sprøjtevæsken. Her kan anvendes en af de almindelige flydende gødninger f.eks. NS 27-3", fortæller Christian. 

Herunder er billeder af de mest almindelige græsarter, som vi ofte er de heldige ejere af.

Figur 1: Enårig rapgræs

Enårig rapgræs

Figur 2: Vindaks

Vindaks

Figur 3: Alm. rajgræs

Almindelig rajgræs

Figur 4: Væselhale

Væselhale

Figur 5: Agerrævehale

Agerrævehale

 

Vælg den rette sprøjteteknik

Valg af sprøjteteknik kan være afgørende for, hvorvidt man får fuld effekt af en ukrudtsbehandling. Derfor er det vigtigt at gøre sig nogle tanker om hvilket tryk, dysetype og vandmængde, der anvendes. "Vi anbefaler ikke, at I anvender almindelige luftinjektionsdyser, fordi det giver for store dråber til at ramme de mindste ukrudtsplanter", udtaler Christian. "Vi anbefaler en kompakt luftinjektionsdyse med enkel eller dobbeltvifte som for eksempel Lechler ID-025 eller Lechler IDKT-025. Pas på at dysen ikke bliver for stor, da vi opnår den bedste effekt ved en fremkørselshastighed på max 8 km/t og et tryk, som helst skal op på min. 3,0 bar for at opnå dråber, som ikke bliver for store".

 

Optimer timingen af ukrudtsbekæmpelsen

Vejr og Temperatur er utrolig vigtig at være opmærksomme på under udbringning af Cossack OD. Det kan godt være en udfordring at ramme plet, og rammer man en periode, hvor temperaturen er for lav, kan man risikere kun at opnå den halve effekt, som naturligvis ikke er tilfredsstillende. Christian fortæller: "For at imødekomme denne udfordring og sikre, at der opnås så god effekt, som muligt, har vi udviklet et digitalt hjælpeværktøj, Cossack-Vejret, som er en vejrmodel, der viser, hvornår de klimatiske betingelserne er mest optimale for en effektiv ukrudtsbekæmpelse med Cossack OD. Værktøjet er nemt at bruge, og I kommer til at få meget glæde af det". 

Danmarks kort der viser Cossack-Vejret på postnummerniveau
Billede: Cossack-Vejret den 16. februar 2023

Som I kan se på billedet fra Cossack-Vejret herover, er der flere områder i Danmark, hvor det vil være fornuftigt at udbringe Cossack NU. 

Det er dog vigtigt at sige, at Cossack-Vejret ikke kan bruges til at vurdere forhold til andre ukrudtsmidler. Cossack OD er et græsukrudtsmiddel til forårsbrug, som kan anvendes ved lave temperaturer, og da modellen bag Cossack-Vejret bygger på vejrdata og vores forsøgsarbejde med Cossack OD, er det derfor ikke sikkert, at Cossack-Vejret er andet end Cossack-Vejr. 

Du kan selv tjekke Cossack-Vejret for netop dit lokale område, klik her.

 
 

Tjek dit Cossack-Vejr

Er det tid til at bekæmpe problemgræsser? Tjek dit lokale Cossack-Vejr, og se hvornår betingelserne er gode for den mest effektive ukrudtsbekæmpelse med Cossack OD.

Cossack logo og et træ på en mark.
Cossack - Robust og effektiv mod græsukrudt

Cossack giver en effektiv bekæmpelse mod græsukrudt i hvede, rug og triticale.

Ikon til tilmelding til nyhedsbrev
Bayer Agro Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Bayer Agro Nyt og få tilsendt opdateringer fra marken.