mandag, 25. april 2022

Kend din rapssort

På rapsmarkedet er der mange forskellige sorter at vælge imellem, og det bør ikke kun være udbytternes forholdstal, du lægger til grund for valget. Andre karakteristika som vækst, sygdomsmodtagelighed og kvælstofeffektivitet er også vigtige parametre at vælge ud fra. Her følger nogle tips til dit sortsvalg fra Klaus Jakobsen, Bayer.
Blomstrende rapsmark

Såtidspunkt

Vi har gennem nogle år haft fokus på graddagene og hvorledes disse varierer alt efter lokalitet. Vores erfaringer fra de senere år er, at det stadig er en meget vigtig faktor at tage hensyn til ved etablering – særligt når graddagekortet bruges sammen med specifikke sorter. 

Danmarks kort der er farvet efter graddage

"Graddagene er vigtige, fordi de har direkte betydning for, hvor hurtigt rapsen gror. Som tommelfingerregel kan man regne med, at rapsen skal have minimum 400-500 graddage, inden væksten stopper i efteråret for at modstå en gennemsnitlig kold vinter. Man kan booste rapsen med startgødning og herved sikre en bedre etablering fordi planterne gror hurtigere. Alt efter lokalitet, såtidspunkt og kvælstoftype kan der tildelels mellem 30 og 80 kg N i efteråret – men ved de højere mængder er det vigtigt at vælge en kompakt voksende sort som DK Exbury eller udsætte etableringstidspunktet til sidste halvdel af såvinduet", udtaler Klaus. 

Når du på Danmarkskortet (og med egen erfaring) har bestemt, hvor mange graddage du kan forvente på lokaliteten, kan du bruge tabellerne forneden til at se vores anbefaling til rapssort. 

Langsom efterårsvækst
Sort: DK Exlevel og DK Exbury

Skema med såtidspunkter for langsomt voksende Dekalb rapssorter

Hurtig efteråsvækst
Sort: DK Expansion, DK Exsteel, DK Expectation, V367 OL

skema med såtidspunkter for hurtigt voksende Dekalb rapssorter

Hurtigt efteråsvækst (kålbroktolerant)
Sort: DK Plasma og DK Placid

Skema må såtidspunkter for kålbroktolerante Dekalb rapssorter

Langt de fleste af vores sorter vokser kraftigt til i efteråret. Denne egenskab gør, at sorten er fleksibel til mange omstændigheder og situationer, i og med de kan styres med kvælstof eller vækstregulering. 

Plantetæthed 

"Ofte ser vi planternes utrolige evne til at kompensere for lave plantetætheder, og de i mange tilfælde kan gøre det ud for mere tætte marker. Flere forsøg viser imidlertid, at der også er nuancer af situationer som disse", fortæller Klaus. F.eks. viser en gennemgang af Landsforsøgene 2018-2020, at der ved tidlig såning (første halvdel af august) ikke var udbytteforskel på 20-50 planter/m2, mens der ved såning i sidste halvdel af august var en tendens til stigende udbytter ved stigende plantetal (Oversigt over Landsforsøgene 2020). Klaus forklarer, at det sandsynligvis skyldes, at planterne ved de sene såtidspunkter gror langsommere og derved er mere udsatte for skadedyrsangreb eller anden modstand. Derfor er der relativt flere planter, som ikke opnår det fulde udbyttepotentiale, som hvis de var plantet tidligere og dermed havde væksthastigheden til at gro videre. 

Nedenfor ses et dronebillede fra et af vores sortsforsøg i efteråret 2020, som var et storskala forsøg, hvor vi testede forskellige plantetætheder ved en række sorter. Denne mark blev etableret 1. august på en mild lokalitet og var derfor rigtig veludviklet i løbet af vinteren. 

Dronebillede af Dekalb storskalaforsøg, der viser biomassen ved forskellige plantetætheder
Figur 1: Repræsentation af biomassen i et af vores sortsforsøg. Marken er etableret ved forskellige plantetætheder (planter/m2 nævnt i boksene), mens der er etableret forskellige sorter mellem plejesporene. Værd at bemærke er, hvordan de forskellige sorter responderer forskelligt på plantetætheder. Sortsnavnet er holdt ude af billedet for overskuelighedens skyld.

 
Høstresultaterne ses af figur 2. På trods af en virkelig veludviklet mark i løbet af efteråret, så var der et merudbytte at hente ved at have minimun 30 etablerede planter/m2. 15 etablerede planter/m2 var for lidt, mens forskellen mellem 30 eller 45 planter/m2 var mindre. 

Graf der viser høstresultatet af et Dekalb storskalaforsøg med forskellige plantetætheder
Figur 2: Høstresultater af fem sorter ved forskellige plantetætheder. Data stammer fra et Dekalb storskala forsøg. 

 

"Vi testede plantetæthed på tre andre lokaliteter, hvor vi høstede udbytte på tværs af sorter, der var etableret med enten 25 eller 40 planter/m2. Gennemsnittet på tværs af sorterne gav mellem 71 og 195 kg frø mere pr. ha ved det høje plantetal fremfor det lave. Der var naturligvis situationer, hvor det lave plantetal gav et jævnbyrdigt udbytte, men resultaterne herfra viser, at der i de fleste tilfælde var et merudbytte at hente ved det højere plantetal", udtaler Klaus.

Sortsprogram

Til kommende sæson lancerer vi otte DEKALB sorter, der alle har stærke egenskaber og segmenter. Blandt de nye lanceringer er DK Exbury i det kompakte segment; DK Plasma mod kålbrok og DK Expectation, der har vist god kvælstofudnyttelse i vores forsøg. 

En samlet oversigt for markedsførte Dekalb sorter med de væsentligste karakteristiska ser du i oversigten nedenfor. 

DEKALB sorter 2022  
DK EXSTEEL
Hurtig efterårsvækst
Dobbelt phoma resistens
Lav modtagelighed for lys bladplet
FHT 2021: 101
 
DK EXBURY
Kompakt efterårsvækst
TuYV resistens
Rigtig god sundhed
FHT 2021: 105
 
 

 DK EXPECTATION
RuYV resistens
Hurtig forårsvækst
Effektiv kvælstof udnyttelse
FHT 2021: 104

 
 DK EXLEVEL
Effektiv kvælstofudnyttelse
Dobbelt phoma resistens
Kompakt efterårsvækst
FHT 2021: 102
 

 DK EXPANSION
Hurtig efterårsvækst
Dobbelt phoma resistens
Stærk agronomi og robusthed
FHT 2021: 101

 
DK PLASMA
Stærk kålbroktolerance
Hurtig efterårs- og forårsvækst
Skulpeopspringsresistens
 
 
 V367OL
HOLL hybrid
Skulpeopspringsresistens
Speciel olieprofil - dyrkes på kontrakt
FHT 2021: 94
 
DK PLACID
TuYV resistens
Hurtig efterårsvækst
Kålbroktolerant
FHT 2021: 103